Tjekliste: Sådan kontrollerer du et tal, før du bruger det

Start med at finde ud af, hvad tallet faktisk siger

Før du kontrollerer noget, skal du kunne sige tallet højt med dine egne ord. Er det en andel, et gennemsnit, en sum eller en ændring? Hvilken enhed hører til, og hvilken periode dækker det? Mange fejl opstår, fordi nogen læser en procentændring som en absolut forskel eller omvendt. I undervisningen beder jeg kursisterne skrive en enkelt sætning, hvor tallet står med enhed, periode og population. Kan du ikke skrive den, er du ikke klar til at vurdere det.

Prøv derefter at placere tallet i en størrelsesorden, du kender. Hvis en rapport påstår, at en lille virksomhed har femdoblet omsætningen, så spørg dig selv, fra hvilket niveau. Fem gange næsten ingenting er stadig næsten ingenting. En hurtig overslagsregning med runde tal afslører ofte, om noget er helt skævt, længe før du åbner et regneark.

Notér også, hvem der siger tallet. En afsender med en interesse i resultatet er ikke automatisk upålidelig, men du skal vide det, så du ved, hvor kritisk du skal læse resten.

• Skriv tallet med enhed, periode og population
• Afgør om det er andel, gennemsnit, sum eller ændring
• Lav et overslag med runde tal

Find originalkilden og ikke kun den, der citerer den

Et tal, der har rejst gennem tre artikler og et nyhedsbrev, har sjældent bevaret alle forbehold. Gå derfor tilbage, til hvor det blev opgjort første gang. Det kan være en tabel hos en offentlig myndighed, en virksomheds regnskab eller en undersøgelse med en beskrevet metode. Følg henvisningerne baglæns, og stop først, når du står ved dem, der har indsamlet data.

Når du har fundet kilden, så tjek, at tallet står der, i den form det bliver brugt. Det sker overraskende ofte, at en citeret procentdel dækker en delmængde, eller at den hører til et andet år end det, der nævnes. Gem et skærmbillede eller en kopi af den version, du læste, med dato, så du kan vise, hvad du byggede på, hvis kilden senere ændres.

Hvis du ikke kan finde nogen original, er det en oplysning i sig selv. Så bør tallet behandles som en påstand og ikke som et faktum.

• Følg henvisninger baglæns til dem, der indsamlede data
• Tjek at tallet står i kilden i samme form
• Gem en kopi med dato

Vurder, hvordan tallet er opgjort

Selv en ægte kilde kan give et tal, der ikke passer til dit formål. Læs metodeafsnittet, også selvom det er kedeligt. Hvem blev spurgt eller målt, hvor mange var der, og hvordan blev de udvalgt? En spørgeskemaundersøgelse blandt få svarpersoner siger noget andet end en fuld opgørelse fra et register.

Se også på definitionerne. Hvad tæller som en kunde, en ansat eller en nyoprettet virksomhed? To opgørelser kan give forskellige tal, fordi de bruger forskellige definitioner, uden at nogen af dem er forkerte. Det er den klassiske forklaring, når to kilder uenige om det samme emne.

Kig til sidst efter, om der er angivet usikkerhed eller forbehold. Seriøse kilder skriver det. Mangler det helt, og tallet virker meget præcist, så vær ekstra opmærksom.

• Læs metodeafsnittet og se på stikprøvens størrelse
• Sammenlign definitionerne bag tallene
• Led efter angivet usikkerhed

Test, om påstanden hænger sammen med andre tal

Et enkelt tal kan sjældent stå alene. Hvis en virksomhed oplyser en omsætning og en fortjeneste, kan du selv regne margenen ud og se, om den er rimelig i forhold til branchen. Hvis delsummerne ikke giver totalen, er der en fejl et sted, og det er værd at finde ud af hvor.

Sammenlign med tidligere år fra samme kilde. Spring i tallene kan have gode forklaringer, for eksempel en ændret opgørelsesmåde, men du skal kunne pege på forklaringen. Vær også opmærksom på, om en kurve starter på et usædvanligt tidspunkt, der gør udviklingen mere dramatisk end helheden.

Brug gerne et regneark til at lægge tallene ved siden af hinanden. Det tager få minutter og gør afvigelser synlige, som du ellers ville læse hen over.

• Genberegn procenter og totaler selv
• Sammenlign med tidligere år fra samme kilde
• Se efter udvalgte startpunkter i kurver

Spørg dig selv, hvad der mangler

Det, der ikke står i teksten, kan betyde lige så meget som det, der gør. Hvilke grupper er ikke med? Hvilke år er udeladt? Er der en sammenligning, som ville have gjort tallet mindre imponerende? Det er ikke nødvendigvis snyd, men du skal kunne se, hvad billedet ikke viser.

Tænk også over årsagssammenhænge. At to ting stiger samtidig betyder ikke, at den ene forårsager den anden. Mange forkerte konklusioner opstår, fordi en tilfældig sammenhæng bliver fortalt som en forklaring. Spørg, om der kan være en tredje faktor, eller om rækkefølgen kan være omvendt.

Øvelsesmaterialet på kurset er bygget til netop dette. Du får et datasæt og en påstand og skal selv afgøre, hvad der holder, og hvad der kræver forbehold.

• Hvilke grupper eller perioder mangler?
• Kan sammenhængen have en anden forklaring?
• Hvad ville ændre konklusionen?

Beslut, hvad du kan sige med rimelig sikkerhed

Når tjeklisten er gennemgået, har du tre mulige udfald. Tallet holder, og du kan bruge det med kilden angivet. Tallet holder delvist, og du skal formulere et forbehold. Eller tallet kan ikke dokumenteres, og du lader være med at bruge det. Alle tre er gyldige resultater af en kontrol.

Skriv forbeholdet ind i teksten, hvor læseren kan se det, og ikke i en fodnote. Brug formuleringer som viser, at opgørelsen dækker en bestemt gruppe eller periode. Det gør dig mere troværdig, ikke mindre.

Gem dine noter fra kontrollen. Hvis nogen spørger, hvordan du kom frem til tallet, kan du vise forløbet trin for trin. Det er den vane, jeg arbejder på at give kursisterne.

En kontrol af et tal behøver ikke tage lang tid, men den skal følge en fast rækkefølge: forstå tallet, find kilden, læs metoden, test sammenhængen og se efter det manglende. Gør du det hver gang, bliver du hurtigere og mere sikker. Kurset træner netop denne rutine på øvelsesdata, og alt materiale er uddannelse, aldrig rådgivning om økonomiske valg.