Tjekliste: Sådan gennemskuer du et diagram, før du stoler på det

Start med at læse, hvad diagrammet påstår

Før du kigger på selve søjlerne, så læs titel, undertekst og kildeangivelse. En titel som 'Salget buldrer frem' er en konklusion, ikke en beskrivelse, og den farver, hvordan du ser resten. Spørg dig selv, hvad diagrammet egentlig skal få dig til at tro, og skriv det ned i én sætning. Bagefter kan du undersøge, om tallene bærer den sætning.

På vores kursus bruger vi øvelsesdiagrammer, hvor deltagerne først skjuler selve grafikken og kun læser teksten omkring. Det virker overraskende godt. Mange opdager, at overskriften lover mere, end de tal, de bagefter får at se, kan holde til. Det er en vane, du kan træne: læs påstanden først, og kontrollér den dernæst mod data.

Notér også, hvem der har lavet diagrammet, og hvornår. Et diagram uden afsender, uden periode eller uden angivelse af, hvad der måles, er ikke nødvendigvis forkert, men du har ingen mulighed for at efterprøve det. Det er i sig selv en grund til at holde igen med at bruge det videre.

Tag til sidst stilling til, om du overhovedet har brug for det. Nogle gange er svaret, at en enkelt sætning med to tal ville have været mere ærlig end grafikken.

• Hvad lyder titlen på, og er det en påstand?
• Er afsender, periode og enhed oplyst?
• Kan du formulere diagrammets budskab i én sætning?

Akserne afslører mest

Den hyppigste måde, et diagram vildleder på, er via aksen. Starter den lodrette akse ikke ved nul på et søjlediagram, ser små forskelle store ud. En stigning fra 98 til 102 kan se ud som en fordobling, hvis aksen kun løber fra 97 til 103. Kig derfor altid først på nederste og øverste værdi, før du vurderer højderne.

Tjek også, om afstandene på aksen er ens. Nogle diagrammer springer fra hver tiende til hver hundrede uden at sige det, eller bruger en logaritmisk skala uden forklaring. Kurver kan så se rolige ud, selv om værdierne vokser kraftigt. Hvis skalaen ikke er forklaret, må du regne værdierne efter ved at aflæse to eller tre punkter.

Den vandrette akse fortjener samme omhu. Er tidsintervallerne ens, eller er enkelte måneder trukket sammen og andre strakt ud? Er perioden valgt, så den starter i en bund eller slutter på en top? Prøv at forestille dig, hvordan billedet ville se ud med et år mere før eller efter.

I kursets øvelser får du det samme datasæt tegnet med forskellige akser, så du selv ser, hvor meget fortællingen flytter sig uden at et eneste tal er ændret.

• Starter aksen ved nul, og er det rimeligt for diagramtypen?
• Er skalaen lineær, og er spring markeret?
• Dækker tidsperioden et naturligt forløb?

Spørg til, hvad der er målt, og hvordan

Et diagram kan være korrekt tegnet og alligevel svare på et andet spørgsmål, end du tror. Er der tale om absolutte tal eller andele? Procenter uden oplysning om, hvor mange der ligger bag, kan skjule, at grundlaget er ti personer eller ti tusind. Led efter antallet bag hver søjle, og vær skeptisk, hvis det mangler.

Vær også opmærksom på definitioner. 'Omsætning', 'kunder' og 'aktive brugere' kan opgøres på flere måder, og to diagrammer med samme ord kan måle forskellige ting. Hvis du sammenligner på tværs af kilder, så find en note eller en metodebeskrivelse, der siger, hvordan tallet er talt.

Spørg endelig, hvad der er udeladt. Er kategorier slået sammen under 'andet', fordi en enkelt post ville forstyrre billedet? Er enkelte år, regioner eller grupper fjernet? Du kan ikke altid få svaret, men det er vigtigt at have stillet spørgsmålet, især når diagrammet skal danne grundlag for en beslutning eller en tekst.

På kurset trænes netop denne nysgerrighed med øvelsesdata, hvor deltagerne skal skrive tre kontrolspørgsmål til hvert diagram, før de må tolke det.

• Absolutte tal eller andele, og hvor mange ligger bag?
• Hvordan er begreberne defineret og opgjort?
• Hvilke grupper eller perioder kan være udeladt?

Form, farve og visuelle tricks

Visuel udformning påvirker, hvad du lægger mærke til. Tredimensionelle søjler gør de forreste større end de bageste. Cirkeldiagrammer med mange skiver gør det svært at afgøre, hvilken der er størst. To lodrette akser i samme diagram kan få to urelaterede kurver til at se ud, som om de følger hinanden, blot fordi skalaerne er valgt sådan.

Farver kan understrege eller dæmpe. En enkelt kraftig rød søjle trækker blikket, selv om den måske ikke er den vigtigste. Tænk over, om farvevalget fremhæver noget bestemt, og om det stemmer med diagrammets budskab. Tjek også, om farverne kan skelnes af folk med nedsat farvesyn, ellers mister læseren information.

Ikoner og illustrationer er et kapitel for sig. Når en figur bliver dobbelt så høj, bliver arealet fire gange så stort, og øjet opfatter forskellen som langt større end tallene. Hvis der bruges symboler i stedet for søjler, så tjek, om størrelsen følger værdien.

Du behøver ikke afvise et diagram, fordi det er pyntet. Spørgsmålet er, om pynten hjælper dig med at forstå tallene eller trækker dig væk fra dem.

• Giver 3D-effekt eller dobbelt akse et forvrænget billede?
• Fremhæver farvevalget noget uden saglig grund?
• Passer symbolernes størrelse til værdierne?

Test diagrammet mod andre kilder

Et diagram står sjældent alene. Find det underliggende datasæt eller den publikation, tallene stammer fra, og sammenlign to eller tre værdier med originalen. Passer de ikke, er det et tydeligt signal. Passer de, har du dog kun bekræftet aflæsningen, ikke fortolkningen.

Prøv dernæst at kigge efter andre kilder, der måler det samme. Hvis de peger i en helt anden retning, så find ud af hvorfor, før du konkluderer noget. Forskellen kan skyldes definitioner, perioder eller udvælgelse, og det er ofte netop dér, historien ligger.

Hold dig også for øje, at sammenfald ikke er årsag. To kurver, der bevæger sig sammen, siger ikke, at den ene påvirker den anden. Formuler hellere forsigtigt: 'følges ad' frem for 'skyldes'. Det er en enkel disciplin, som beskytter både dig og dem, du formidler til.

Mine deltagere får ofte en lille opgave: find originalkilden til et diagram fra en nyhedsartikel og skriv, hvad der er blevet fortolket, og hvad der blot er aflæst. Det tager tid, men øvelsen sidder bagefter i hænderne.

• Kan du finde datasættet eller originalpublikationen?
• Peger andre kilder i samme retning?
• Er formuleringen forsigtig nok til, at data kan bære den?

Beslutningen: brug det, ret det eller lad det ligge

Når du har været listen igennem, har du i praksis tre udveje. Diagrammet kan bruges, som det er, hvis akser, definitioner og kilde holder. Det kan bruges i rettet form, hvor du selv tegner det om med ærlig akse og tydelig kilde. Eller det kan lades ligge, hvis du ikke kan få svar på de vigtigste spørgsmål.

Vær tilbøjelig til at vælge den sidste udvej oftere, end det føles naturligt. Det er mere ubehageligt at undvære et pænt diagram end at bruge et tvivlsomt, men det er det, der over tid skaber tillid til det, du selv formidler.

Skriv dine svar ned undervejs, også de korte. Så kan du senere forklare en kollega eller redaktør, hvorfor du valgte, som du gjorde, og du slipper for at huske det. Notaterne bliver samtidig en lille logbog, du kan vende tilbage til, når næste diagram lander på dit bord.

Modulet om læsning af diagrammer på kurset giver dig træning i netop denne rækkefølge, med øvelsesdiagrammer fra forskellige brancher og ingen færdige facit på forhånd.

En tjekliste gør dig ikke ufejlbarlig, men den gør dig langsommere på de rigtige steder. Læs påstanden, se på akserne, spørg til målingen, vurder udformningen og kontrollér mod en anden kilde, før du beslutter, hvad diagrammet skal bruges til. Hvis du vil øve dig systematisk med øvelsesdata og få feedback fra en underviser, er modulet om læsning af diagrammer et sted at begynde. Undervisningen er rent uddannelsesmæssig og ikke rådgivning.