Søjlediagram eller kurve: to måder at vise samme tal på

Et valg, der ændrer fortællingen

Når jeg underviser i læsning af diagrammer, starter jeg ofte med at lægge to tegninger af nøjagtig de samme tal ved siden af hinanden. Den ene er et søjlediagram, den anden en kurve. Deltagerne bliver som regel overraskede over, hvor forskelligt de to billeder føles, selv om ingen af dem indeholder en eneste forkert værdi. Søjlerne får øjet til at sammenligne enkelte punkter, mens kurven får øjet til at følge en bevægelse.

Det er netop den forskel, der gør valget af diagramtype til andet og mere end pynt. Et diagram er et argument, ikke bare en illustration. Den, der tegner det, vælger, hvad læseren skal lægge mærke til først, og den, der læser det, bør vide, hvilket valg der er truffet på vejen. I det her indlæg stiller jeg de to former over for hinanden og lander på en anbefaling, du kan bruge på øvelsesmateriale såvel som i dit eget arbejde.

Eksemplerne her er rent undervisningsmateriale og siger intet om, hvordan noget bør tolkes uden for øvelserne.

Hvad søjlerne gør godt

Søjlediagrammet er stærkt, når du vil sammenligne størrelser på tværs af kategorier: omsætning fordelt på produktgrupper, antal henvendelser pr. afdeling eller et regnskabsår mod et andet. Hver søjle står for sig selv, og længden afspejler direkte værdien. Det er let at aflæse, og det er svært at tolke forkert, så længe søjlerne starter ved nul.

Netop nulpunktet er søjlernes store forudsætning. Søjlens højde er et areal, og øjet sammenligner arealer. Hvis aksen er skåret af i bunden, kan en forskel på to procent ligne en fordobling. På kurser viser jeg et øvelsesdatasæt, hvor to søjler ser ud til at have forholdet 1 til 3, mens de rigtige tal ligger tæt på hinanden. Deltagerne opdager det, når de selv tjekker aksen.

Søjler egner sig også, når antallet af kategorier er overskueligt. Med otte eller ti søjler er der stadig ro på billedet. Med tredive begynder teksten under dem at blive ulæselig, og så er en sorteret liste ofte bedre.

• Brug søjler til sammenligning mellem kategorier
• Lad altid aksen starte ved nul
• Sortér søjlerne efter størrelse, når rækkefølgen ikke har en naturlig orden

Hvad kurven gør godt

Kurven er bygget til tid. Når punkterne forbindes med en linje, fortæller diagrammet læseren, at der findes noget mellem punkterne, og at udviklingen hænger sammen. Det passer godt til månedlige tal, ugentlige målinger og andre rækker, hvor rækkefølgen betyder noget. Retning og hældning bliver synlige på et øjeblik, og det er svært at opnå med søjler.

Kurven har til gengæld en anden svaghed: den tillader, at aksen ikke starter ved nul, uden at det ser lige så forkert ud. Det er en fordel, når små udsving er det interessante, men det gør også kurven nem at overdrive. Et lille fald kan fylde hele billedet, hvis y-aksen kun dækker et snævert udsnit.

Jeg ser også ofte kurver brugt på kategorier uden naturlig rækkefølge, fx afdelinger forbundet med en streg. Det giver en tænkt udvikling, der ikke findes. Reglen er enkel: forbind kun punkter, hvis rækkefølgen mellem dem betyder noget.

Når de to former fører læseren forskellige steder hen

Tag en række med tolv månedstal, hvor værdien svinger lidt op og ned og ender omtrent, hvor den begyndte. Som søjler ser rækken rolig ud, fordi alle søjlerne er høje og næsten lige lange. Som kurve med en afskåret akse ser den dramatisk ud, med toppe og dale, der fylder hele billedet. Begge billeder er teknisk korrekte, men de giver to forskellige indtryk af, hvor meget der egentlig er sket.

Det er den situation, jeg lader deltagerne arbejde med. De får samme datasæt og skal først tegne det i begge former og derefter skrive en enkelt sætning under hvert diagram. Sætningerne bliver næsten altid forskellige, og samtalen bagefter handler om, hvilket indtryk der svarer bedst til tallene. Svaret afhænger af, hvad der er den ærlige pointe.

Spørgsmålet bør altid være, om diagrammet hjælper læseren til at forstå størrelsen af en ændring, eller om det kun gør ændringen iøjnefaldende. Hvis du er i tvivl, så vis aksens start tydeligt og skriv de vigtigste værdier ind direkte i diagrammet.

Min anbefaling

Min anbefaling er at lade spørgsmålet styre valget. Skal læseren sammenligne størrelser mellem grupper, så vælg søjler med nulpunkt på aksen. Skal læseren følge en udvikling over tid, så vælg en kurve, og vær ærlig om, hvor aksen begynder. Hvis du kan stille spørgsmålet i én sætning, er valget som regel lige til.

Er du stadig i tvivl, så tegn begge dele og læg dem ved siden af hinanden, som jeg gør på kurset. Hvis de to billeder fortæller forskellige historier, har du fundet et sted, hvor tallene kræver en forklaring i teksten. Så er diagrammet ikke nok alene, og du bør tilføje en kort sætning om, hvad der kan og ikke kan læses ud af det.

I formidling til medier betyder det meget. En redaktion eller en læser kan ikke spørge dig, hvad du mente, så diagrammet skal kunne stå på egne ben. Et kedeligt, tydeligt søjlediagram slår som regel et effektfuldt, men tvetydigt billede.

• Sammenligning mellem grupper: søjler fra nul
• Udvikling over tid: kurve med tydelig akse
• Tvivl: tegn begge, og sammenlign sætningerne

Sådan øver du forskellen

Du kan øve dig derhjemme med et hvilket som helst lille datasæt i et regneark, fx tolv måneders tal fra et øvelsesark. Lav først et søjlediagram med standardindstillinger, og notér, hvad du læser ud af det. Lav derefter en kurve af de samme tal, og skriv igen, hvad du ser. Sammenlign dine to noter, og find de steder, hvor de ikke siger det samme.

Ændr så aksen. Lad den starte ved nul i det ene diagram og ved en højere værdi i det andet, og se, hvordan din egen fortolkning flytter sig. Det er en billig måde at få øje på, hvor let et billede kan trække i en bestemt retning, og det gør dig skarpere, når du møder andres diagrammer.

På kursets modul om læsning af diagrammer arbejder vi med flere sådanne par, og du får feedback på dine formuleringer. Øvelserne er undervisning og ikke vurdering af virkelige forhold. Formålet er, at du bliver tryg ved at stille de samme spørgsmål til ethvert diagram, du møder.

Søjler og kurver er ikke rivaler, men to værktøjer med hver sin opgave. Søjler sammenligner, kurver følger en udvikling, og begge kræver en ærlig akse. Spørg dig selv, hvad læseren skal forstå, vælg formen derefter, og tegn gerne begge, når du er i tvivl. Så opdager du selv, hvor et billede kan misforstås, før andre gør det.