Sådan efterprøver du et tal, før du bruger det i en tekst

Start med at stille tallet op mod selve påstanden

Når du møder et tal i en artikel, en præsentation eller en rapport, er det fristende at tage det til efterretning og gå videre. Gør i stedet det modsatte: stands op og skriv påstanden ned med dine egne ord. Hvad siger tallet egentlig, om hvad, for hvem og hvornår? Mange fejl opstår, fordi et tal bliver flyttet fra én sammenhæng til en anden uden at nogen opdager det.

Næste skridt er at afgøre, hvilken slags tal der er tale om. Er det en optælling, et gennemsnit, en andel, en vækstrate eller en forventning? En optælling kan kontrolleres mod en liste, mens en forventning kun kan vurderes ud fra de antagelser, den bygger på. Når du ved, hvad slags tal du står med, ved du også, hvilke spørgsmål der giver mening.

Brug nogle minutter på at notere, hvad der ville være mærkeligt, hvis tallet var rigtigt. Er størrelsen helt ude af proportion med noget, du kender i forvejen? Det er ikke et bevis, men det fortæller dig, hvor du skal grave først.

• Skriv påstanden ned i én sætning
• Afgør om tallet er en optælling, en andel eller en forventning
• Notér hvad der ville være overraskende, hvis tallet holder

Find originalkilden i stedet for den første gengivelse

Et tal, du har set i en nyhedsartikel, stammer næsten altid fra et andet sted: en undersøgelse, en statistisk tabel, et regnskab eller en pressemeddelelse. Din opgave er at følge sporet baglæns. Se efter henvisninger, fodnoter og formuleringer som ifølge en ny opgørelse, og søg derefter på titlen eller udgiveren, indtil du finder dokumentet selv.

Når du har originalen, så læs afsnittet om metode, ikke kun overskriften. Her står det, hvem der er spurgt, hvilken periode der er målt, og hvordan begreberne er afgrænset. Ofte viser det sig, at det citerede tal gælder en mindre gruppe eller en kortere periode, end gengivelsen lader forstå.

Hvis du ikke kan finde originalkilden, er det i sig selv en oplysning. Skriv ned, hvor langt du nåede, og behandl tallet som uafklaret. Det er bedre at undlade et tal end at bygge en tekst på noget, du ikke kan pege på.

• Følg henvisninger og fodnoter baglæns
• Læs metodeafsnittet, ikke kun hovedresultatet
• Behandl tal uden synlig kilde som uafklarede

Regn efter med enkle midler

Mange tal kan kontrolleres med et regneark eller en lommeregner på få minutter. Hvis en tekst oplyser, at en post er steget fra 80 til 100, og at stigningen er 25 procent, kan du selv beregne forskellen og dele med udgangspunktet. Det lyder banalt, men netop procenter, der regnes ud fra det forkerte grundtal, hører til de hyppigste fejl.

Tjek også, at delene passer til helheden. Giver andelene i en tabel samlet noget omkring hundrede procent? Svarer summen af underposterne til totalen? Små afvigelser kan skyldes afrunding, men store afvigelser peger på en fejl, et manglende led eller en blanding af forskellige grupper.

Kig til sidst på enhederne. Er der tale om kroner eller tusind kroner, om pr. år eller pr. måned, om pr. indbygger eller i alt? Når du skriver enheden ud ved siden af hvert tal i dine noter, opdager du hurtigt, hvis to tal slet ikke kan sammenlignes.

• Beregn procenter ud fra det rigtige grundtal
• Kontrollér at delene summer til helheden
• Skriv enheden ud ved hvert tal

Vurder om påstanden hænger sammen med tallet

Et korrekt tal kan stadig bruges forkert. Spørg derfor, om konklusionen følger af tallet. Hvis to ting udvikler sig samtidig, betyder det ikke, at den ene forårsager den anden. Hvis et gennemsnit stiger, kan det skyldes, at nogle få høje værdier trækker det op, og ikke at de fleste har oplevet en stigning.

Se også på sammenligningsgrundlaget. Sammenlignes der med en periode, hvor noget usædvanligt skete? Er udgangspunktet så lavt, at selv en lille ændring ser stor ud? Valget af start- og slutpunkt kan få den samme dataserie til at fortælle to forskellige historier.

Overvej til sidst, hvem der har interesse i, at tallet fremstilles på en bestemt måde. Det er ikke det samme som at mistænke nogen, men det hjælper dig med at blive ved med at spørge. Når du kan forklare både, hvad tallet viser, og hvad det ikke viser, er du klar til at bruge det.

• Skeln mellem sammenfald og årsag
• Undersøg valget af start- og slutpunkt
• Spørg hvad tallet ikke viser

Dokumentér dit arbejde, mens du gør det

Kontrol, der kun sker i hovedet, kan ikke gentages. Før derfor en kort logbog for hvert tal: hvad påstanden var, hvor du fandt originalen, hvilken dato du hentede den, hvad du regnede efter, og hvad du konkluderede. Det tager ikke længe, men sparer dig for at starte forfra, hvis nogen senere spørger, hvor tallet kom fra.

Gem en kopi af kilden eller en skærmoptagelse af siden, og notér versionen. Tabeller bliver opdateret, og tal kan blive revideret. Hvis du senere opdager, at kilden er ændret, kan du se, om din tekst var korrekt på det tidspunkt, og rette den, hvis det er nødvendigt.

En logbog gør det også lettere at samarbejde. En kollega kan følge dine skridt og finde en fejl, du selv overså. Det er netop sådan, vi arbejder med øvelsesmaterialet på kurset: hvert tal får en kort note om kilde, beregning og begrundelse, så kontrollen kan gentages af andre.

• Notér kilde, dato og beregning for hvert tal
• Gem en kopi af den version, du brugte
• Lad en anden gentage dit tjek

Lav en fast rutine, du kan bruge hver gang

Når du har prøvet fremgangsmåden nogle gange, kan den samles i en rutine på fem trin: formulér påstanden, find originalkilden, regn efter, vurder sammenhængen og dokumentér. Rækkefølgen er vigtig, fordi hvert trin spørger om noget, det foregående ikke kunne afgøre.

Tilpas dybden til indsatsen. Et tal i en intern præsentation kræver ikke samme gennemgang som et tal, du vil offentliggøre i en tekst. Men selv den korte udgave, hvor du blot finder kilden og kontrollerer enhederne, fanger mange fejl, før de bliver sendt videre.

I efterårets kursusforløb bruger vi øvelsesdatasæt til netop dette. Du får en påstand, en tabel og en kilde, og din opgave er at afgøre, hvad der holder, og hvad der ikke gør. Eksemplerne er undervisningsmateriale og ikke rådgivning, men rutinen kan du tage med i dit eget arbejde.

At efterprøve et tal handler ikke om mistro, men om orden. Du formulerer påstanden, finder originalkilden, regner efter, vurderer sammenhængen og skriver ned, hvad du gjorde. Med den rutine bliver du hurtigere for hver gang, og dine tekster hviler på tal, du selv kan stå inde for. Begynd med ét tal i denne uge og følg det hele vejen tilbage.