Hvad betyder det egentlig at gå til originalkilden med et tal?

Hvad ordet originalkilde dækker over

Når vi på kurset siger, at du skal gå til originalkilden, mener vi det sted, hvor tallet første gang blev målt, optalt eller beregnet. Det kan være en offentlig statistiktabel, en virksomheds årsrapport, en spørgeskemaundersøgelse eller et internt regneark. Det er ikke den artikel, der citerer tallet, og heller ikke den artikel, der citerer artiklen.

Forskellen lyder lille, men den er afgørende. Hvert led mellem kilden og dig kan afrunde, udelade en forklaring eller skifte periode. Et tal, der oprindeligt gjaldt første halvår, ender som et tal for hele året. Et gennemsnit bliver til en typisk værdi, selv om spredningen var stor.

Jeg underviser i forretningsnøgletal, og jeg ser det samme mønster hver gang: deltagerne tror, at et tal er kontrolleret, fordi to sider bruger det. Men to sider kan sagtens have kopieret fra den samme tredje. Antallet af gengivelser siger intet om, hvor godt tallet er.

Originalkilden er altså ikke et finere ord for en kilde. Den er det eneste sted, hvor du kan se, hvad tallet faktisk måler, og det er det, du skal vide, før du bruger det.

Sådan finder du tilbage til kilden trin for trin

Start med selve påstanden og skriv den ned med de ord, den bruges med. Se derefter, om teksten angiver en kilde, en rapport eller en institution. Hvis den gør, så søg efter dokumentet hos afsenderen selv i stedet for at klikke videre fra den tekst, du tvivler på.

Hvis der ikke står nogen kilde, så søg på tallet sammen med de vigtigste begreber, for eksempel emnet og årstallet. Ofte dukker en tidligere version op, og den ligger tættere på kilden. Følg henvisningerne baglæns, indtil du når et dokument, der selv har lavet målingen.

Gem undervejs et link, en titel og en dato for hvert led, du passerer. Det virker omstændeligt, men det sparer dig for at starte forfra, hvis du bagefter skal forklare en kollega eller en redaktør, hvordan du nåede frem. På kurset øver vi det på øvelsesmateriale, så du kan fejle uden konsekvenser.

Stop først, når du kan pege på en tabel, en metodebeskrivelse eller et regneark og sige: her opstod tallet. Alt før det punkt er kun et ekko af tallet.

• Skriv påstanden ned med de nøjagtige ord
• Søg hos afsenderen, ikke i andres citater
• Notér titel, dato og link for hvert led
• Stop ved tabellen eller metodebeskrivelsen

Hvad du skal tjekke, når du står ved kilden

At du har fundet originalkilden, betyder ikke, at tallet er i orden. Nu skal du læse, hvad det dækker. Hvilken periode gælder det, hvilken enhed er brugt, og hvem eller hvad er talt med? Et omsætningstal i tusinder forveksles let med et i millioner, og et tal før skat er ikke det samme som et efter skat.

Læs også definitionen. Ordet kunder kan betyde alle, der har købt noget, eller kun dem, der har købt mere end én gang. Tallet er det samme, men det fortæller to forskellige ting. Står definitionen ikke i dokumentet, er det et tegn på, at du skal være forsigtig.

Se dernæst efter afrundinger og fodnoter. Fodnoter gemmer ofte de forbehold, der ændrer et tals betydning, for eksempel at en gruppe er udeladt, eller at opgørelsen er foreløbig. Foreløbige tal bliver tit rettet senere, og så passer den gamle gengivelse ikke længere.

Til sidst kontrollerer du, om delene giver summen. Lægger du tallene i tabellen sammen, og passer det med totalen? Små afvigelser kan skyldes afrunding, store er et spørgsmål til afsenderen.

• Periode og enhed
• Definition af de begreber, tallet bygger på
• Fodnoter og forbehold
• Passer delene med totalen

Når kilden ikke kan findes

Nogle gange fører sporet ingen steder hen. Tallet står i en tekst uden henvisning, og ingen af de led, du finder, peger videre. Det er også et resultat, og du skal behandle det som sådan. Et tal uden synlig oprindelse er ikke bevist forkert, men det kan heller ikke bære en vigtig pointe.

I den situation har du tre ærlige veje. Du kan spørge afsenderen, hvor tallet kommer fra, og vente på svar. Du kan undlade tallet. Eller du kan bruge det med et tydeligt forbehold, for eksempel at du ikke har kunnet efterprøve det. Den sidste vej kræver, at forbeholdet står, hvor læseren ser det, ikke gemt i bunden.

Jeg anbefaler deltagerne at skrive deres egen kontrolnotits ned, også når de ender med at droppe tallet. Notitsen viser, hvad du har prøvet, og den gør det nemt at tage sagen op igen, hvis en ny kilde dukker op.

At give op på et tal er ikke at fejle i opgaven. Det er ofte det mest ansvarlige resultat af en kontrol, især når tallet ville have stået centralt i en historie.

Et lille eksempel fra øvelsesmaterialet

I et af vores øvelsesforløb får deltagerne en kort tekst, hvor der står, at en branches omsætning er vokset med en bestemt procentdel. Teksten nævner en rapport, men ikke hvilken. Deltagerne skal selv finde frem til den, og her sker det, vi kalder et lærerigt trin.

Rapporten viser sig at sammenligne to måneder, ikke to år, og procentdelen bygger på en meget lille basis. Teksten havde skrevet vækst, som om den gjaldt hele branchen over tid. Når deltagerne selv står med tabellen i hånden, er forskellen tydelig, og de husker den længere, end hvis jeg havde fortalt den.

Det er vigtigt at sige, at materialet er konstrueret til undervisning. Det er øvelsesdata, ikke virkelige markedstal, og intet i det er investeringsrådgivning eller en vurdering af en virksomhed. Det skal bare give plads til at træne bevægelsen fra påstand til kilde.

Efter øvelsen taler vi om, hvilke spørgsmål der virkede bedst, og hvilke der gav blindgyder. Den samtale er næsten lige så nyttig som selve opgaven.

Små vaner, der gør kontrollen hurtigere

Kildekontrol bliver hurtigere, når den bliver en vane frem for en særlig opgave. Jeg anbefaler at lave en fast skabelon med fire felter: påstand, kilde, hvad tallet måler og hvad jeg ikke ved. Det tager få minutter, og det tvinger dig til at skrive det sidste felt ud, som ellers let udelades.

Gem også originaldokumentet selv, ikke kun et link. Sider ændres, flyttes og forsvinder, og du kan få brug for at vise, hvad der stod, da du læste det. En lokal kopi med dato er billig forsikring.

Lav endelig en tommelfingerregel for dig selv om, hvilke tal der altid skal kontrolleres: dem, der indgår i en overskrift, dem, der bruges til at sammenligne, og dem, der virker overraskende. Overraskende tal er oftere fejl end resten.

Med tiden lærer du, hvilke typer kilder der plejer at være pålidelige i dit felt, og hvilke der kræver ekstra omhu. Den fornemmelse kommer kun af at have gjort arbejdet mange gange.

• Brug en fast skabelon med fire felter
• Gem en kopi af dokumentet med dato
• Kontrollér altid overskriftstal og overraskende tal

At gå til originalkilden handler om at vide, hvad et tal faktisk siger, før du giver det videre. Find stedet, hvor tallet opstod, læs definitionen og perioden, og skriv ned, hvad du ikke kunne bekræfte. Kan du ikke finde kilden, er det et svar i sig selv. Med lidt øvelse bliver det en rolig, fast del af dit arbejde med tal.