Fra analyse til artikel: sådan bygger vi en datahistorie på kurset

Udgangspunktet er et tal, ikke en overskrift

Når vi arbejder med datahistorier på kurset, begynder vi aldrig med en overskrift. Vi begynder med et regneark og et enkelt spørgsmål: hvad kan tallene faktisk fortælle, og hvad kan de ikke? Kursisterne får et øvelsesdatasæt, som de kender fra tidligere moduler, og skal først skrive én sætning, der beskriver fundet i neutrale ord.

Det lyder småt, men det er her, de fleste historier går galt. En stigning på tolv procent bliver hurtigt til en dramatisk vækst, hvis man ikke har noteret, at udgangspunktet var meget lille. Jeg beder derfor altid om at få både tallet, grundlaget og perioden med i den første sætning.

Som underviser i forretningsnøgletal ser jeg ofte, at folk springer direkte til fortolkningen. Vi bremser den impuls ved at lade kursisten læse sætningen højt for en sidemand, som ikke har set data.

• Skriv fundet i én nøgtern sætning
• Notér grundlag, periode og enhed
• Læs sætningen højt for en, der ikke har set data

Kort tekst kræver mange fravalg

En datahistorie til medierne er kort, og det tvinger os til at vælge. I værkstedet får hver kursist en ramme på cirka tre hundrede ord og skal lægge alt, der ikke kan stå der, i en separat notefil. Den fil er ikke spildt arbejde, for den viser, hvad man har kontrolleret, og hvad man har valgt fra.

Vi øver at skelne mellem det, læseren skal vide for at forstå pointen, og det, der blot er interessant for os, der har siddet med data i timevis. Ofte er det en bivirkning af rensningen eller en afvigelse i en enkelt måned, der fylder mest i vores egen hukommelse, men som ikke hører hjemme i teksten.

Jeg stiller altid spørgsmålet: hvis du kun fik lov at beholde to tal, hvilke ville du så beholde, og hvorfor lige dem?

• Ramme på omkring tre hundrede ord
• Fravalgte detaljer samles i en notefil
• Kun de tal, der bærer pointen, bliver i teksten

Grafikken skal kunne stå alene

Vi bruger en hel dag på at vælge og tegne grafik. Reglen er, at diagrammet skal kunne forstås uden brødteksten: en klar titel, mærkede akser, kilde og periode. Kursisterne laver først to forskellige udgaver af samme tal og sammenligner, hvordan akseafskæring og farvevalg ændrer indtrykket.

Det er en øvelse, vi låner fra modulet om læsning af diagrammer, men her vender vi den om. Nu er det kursisten selv, der er afsender, og dermed også den, der kan vildlede ved et uheld. Den erkendelse sætter sig fast bedre end nogen regel.

Jeg beder dem også prøve at fjerne grafikken helt og se, om teksten stadig holder. Hvis den gør, skal grafikken tilføje noget, ikke bare pynte.

• Titel, akser, kilde og periode på selve grafikken
• Lav to udgaver af samme tal og sammenlign
• Test teksten uden grafik

Kontrollen sker inden skrivningen slutter

Mange tror, at kontrol er det sidste trin. På kurset lægger vi den ind undervejs. Hver gang et tal flyttes fra regnearket til teksten, krydstjekker kursisten det med originalkilden og skriver en lille markering i notefilen. Når teksten er færdig, ligger sporet allerede der.

Vi bruger også en enkel regel om at regne rigtigt: kan jeg gentage beregningen fra bunden og få det samme resultat? Hvis ikke, skal jeg enten finde fejlen eller omformulere påstanden mere forsigtigt. Det er ikke altid behageligt, men det er billigere end en rettelse bagefter.

Jeg minder om, at alle eksempler på kurset er øvelsesmateriale. De er bygget til at træne metode, og de må aldrig læses som analyse af virkelige virksomheder eller som anbefaling.

• Markér kilden ved hvert overført tal
• Gentag beregningen fra bunden
• Formulér forsigtigt, hvis tallet ikke kan efterprøves

Ansvarlig formidling er et håndværk

Ansvarlighed lyder abstrakt, men i praksis handler det om små valg i ordene. Skriver vi, at noget skyldes en faktor, eller at det hænger sammen med den? Skriver vi, at tallet er steget, eller at det er steget fra et lavt niveau? Vi går teksterne igennem sætning for sætning og prøver at finde de steder, hvor en læser kan få mere ud af tallet, end det kan bære.

Her bruger vi Mette Lindbergs kildekritiske tilgang som støtte i undervisningen, og kursisterne læser hinandens udkast med røde øjne. Det er overraskende, hvor meget man opdager i en andens tekst, som man selv er blind for.

Resultatet er ikke en perfekt artikel, men en tekst, hvor man kan redegøre for hvert tal og hvert ord, hvis nogen spørger.

• Skeln mellem sammenhæng og årsag
• Angiv udgangsniveau ved procenter
• Læs hinandens udkast kritisk

Hvad kursisterne tager med herfra

Når værkstedet er slut, har hver kursist en kort tekst, en grafik og en notefil med kildespor. Det er ikke noget, der skal publiceres, men noget, der viser vejen fra regneark til formidling. Mange fortæller, at det mest værdifulde er den fremgangsmåde, de kan bruge igen på deres eget arbejde.

Jeg ser også, at de bliver mere tilbageholdende med at gengive andres tal uden at kigge efter kilden. Det er en lille ændring, men den følger dem ind i hverdagen, hvad enten de skriver til en intern rapport eller et nyhedsbrev.

Undervisningen er rent uddannelsesmæssig. Vi giver ikke råd om investeringer, og eksemplerne på kurset skal ikke bruges som beslutningsgrundlag.

En god datahistorie opstår ikke af et godt diagram, men af en række små, kontrollerede valg. På kurset øver vi dem ét ad gangen: formuler fundet nøgternt, vælg få tal, tegn grafik der kan stå alene, og kontroller undervejs. Det tager tid, men giver tekster, du kan stå inde for. Husk, at alt materiale er øvelsesdata og ikke rådgivning.