Fem fejl i datahistorier til medierne og hvordan du undgår dem

Fejl 1: Overskriften lover mere end tallene viser

Den hyppigste fejl, jeg ser på holdene, er en overskrift, der skriver sig fri af analysen. Datasættet viser måske, at gennemsnittet er steget fra et år til et andet, men overskriften siger, at noget er eksploderet eller kollapset. Ordene føles stærke, men de bærer en vurdering, som tallene ikke har givet dig lov til.

Når du har dit resultat, så skriv først en neutral sætning, der kun gentager, hvad tallene siger: hvem, hvad, hvor meget og over hvilken periode. Læg den ved siden af din overskrift og spørg, om en læser, der kun ser overskriften, får samme forståelse som en læser, der ser tabellen.

På kurset øver vi det med øvelsesdata. Deltagerne skriver tre overskrifter til det samme resultat, fra den mest tilbageholdende til den mest dramatiske, og vi diskuterer, hvor grænsen går mellem at gøre en historie tydelig og at pynte på den.

• Brug verber, som tallene kan bære
• Nævn perioden i overskriften, når den er afgørende
• Undgå ord som eksploderer og kollapser uden dækning

Fejl 2: Procenter uden det tal, de hviler på

En stigning på halvtreds procent lyder af meget, men hvis den hviler på to tilfælde, der blev til tre, siger den næsten ingenting. Mange datahistorier mister deres troværdighed, fordi læseren aldrig får at vide, hvilket grundtal procenten er regnet af.

Nævn derfor altid begge størrelser i nærheden af hinanden: den procentvise ændring og de faktiske tal. Skriv også, hvad der sammenlignes med hvad. Er det samme måned året før, eller forrige måned? Sæsonudsving kan få en helt almindelig udvikling til at ligne et skred, især hen over efteråret og jul.

Når du regner selv, så gem udregningen i en kort note ved siden af teksten. Så kan en kollega eller redaktør følge dit spor, og du kan selv finde fejlen, hvis et tal senere bliver draget i tvivl.

• Skriv grundtallet ud for hver procent
• Angiv sammenligningsperioden
• Gem udregningen i en note til redaktøren

Fejl 3: Grafikken fortæller en anden historie end teksten

Et diagram, der er valgt til sidst og lidt i hast, kan modsige den tekst, det skal støtte. Typiske eksempler er en lodret akse, der starter midt i skalaen, så små forskelle ligner store, eller en kurve, der sammenligner to ting med forskellig enhed uden at sige det.

Beslut dig for grafikken, mens du skriver, ikke bagefter. Spørg dig selv, hvilken enkelt iagttagelse diagrammet skal give læseren, og fjern alt, der trækker opmærksomheden væk fra den. En titel på diagrammet, der siger noget konkret, gør mere end en pæn farvepalet.

Tjek til sidst, om en læser kan aflæse samme pointe på tre sekunder. Hvis de skal bruge mere tid på at finde ud af, hvad akserne viser, end på at forstå pointen, er diagrammet for kompliceret eller skalaen for kunstig.

• Lad aksen starte ved nul ved søjlediagrammer
• Skriv enhed og periode i diagrammets titel
• Ét diagram, én iagttagelse

Fejl 4: Årsag og sammenhæng blandes sammen

Når to tal bevæger sig sammen, er fristelsen stor til at skrive, at det ene skyldes det andet. Men et datasæt viser sjældent mere end, at tingene går sammen i tid eller sted. Forklaringen kræver ofte kilder, interviews eller et andet materiale end det, du har foran dig.

Brug formuleringer, der er ærlige om, hvad du ved. Sætninger som tallene hænger sammen med eller samtidig med er mere præcise end fordi. Hvis du har en forklaring fra en kilde, så skriv, hvem der siger det, og at det er en vurdering, ikke et resultat af dine data.

Det er ikke at være ængstelig. Det er at skelne mellem det, analysen viser, og det, du eller andre tolker ud fra den. Læseren kan godt klare begge dele, så længe du holder dem adskilt i teksten.

• Skriv hænger sammen med i stedet for skyldes
• Navngiv kilden til enhver forklaring
• Hold fund og fortolkning i hver sin sætning

Fejl 5: Kilden og begrænsningerne forsvinder

Mange korte tekster udelader, hvor tallene kommer fra, hvornår de blev indsamlet, og hvad de ikke dækker. Det gør teksten kortere, men også sværere at stole på. En læser, der ikke kan se oprindelsen, kan hverken efterprøve eller vurdere påstanden.

Afsæt en fast plads nederst i teksten til en kort kildelinje: hvilket datasæt, hvilken periode, hvad der er rettet eller sorteret fra, og hvad materialet ikke kan sige. Tre sætninger er som regel nok, og de gør en stor forskel for gennemsigtigheden.

Husk også at nævne, hvis du har renset data, fjernet dubletter eller afrundet tal. Det er almindeligt arbejde, men læseren har ret til at vide, at det er sket, især hvis ændringerne kan påvirke resultatet.

• Angiv datasæt, periode og dækning
• Nævn rensning og afrunding
• Skriv, hvad materialet ikke kan sige

Sådan tjekker du teksten, inden den afleveres

Læs teksten igennem tre gange med hvert sit formål. Første gang kun tallene: stemmer hvert tal i teksten med din udregning og din kilde? Anden gang kun ordvalget: lover nogen formulering mere, end tallene dækker? Tredje gang kun grafikken: understøtter den den samme pointe som teksten?

Bed om muligt en anden læse teksten uden at kende analysen. Hvis vedkommende forstår pointen forkert, er det dig og teksten, der skal justeres, ikke læseren. På kurset bytter deltagerne tekster og leder efter præcis de fem fejl, du har læst om her.

Det er øvelse, der gør dette til en vane. Med tiden bliver tjeklisten en indre stemme, der stopper dig, før en for stærk overskrift eller en procent uden grundtal slipper igennem.

En god datahistorie er kort, men aldrig løs i kanten. Overskriften holder sig til tallene, procenter får deres grundtal, grafikken bakker teksten op, sammenhæng skilles fra årsag, og kilden står tydeligt. Ingen af delene kræver særlig teknik, kun disciplin og en vane med at læse sin egen tekst, som om man var læseren. Det er den vane, vi træner på modulet om datahistorier til medierne, med øvelsesdata og ærlig feedback.